
For bare én direktørs skattelettelser kunne vi i stedet betale for 490 timers ekstra hjemmepleje til de ældre og de svage.
Dansk Folkeparti er de riges parti
Dansk Folkeparti fremhæver altid sig selv som den lille mands parti. Men sandheden er en anden. Dansk Folkeparti har lagt stemmer til regeringens skattelettelser, der næste år vil betyde, at en bankdirektør med en løn på 2,5 mio. kr. vil få 151.000 kr. ekstra i lommen.
For bare én direktørs skattelettelser kunne vi i stedet betale for 490 timers ekstra hjemmepleje til de ældre og de svage. Men for Pia er det åbenbart vigtigere at stoppe guld i lommerne på de rigeste end at sikre en ordentlig pleje til vores ældre. Pia Kjærsgaard skylder en forklaring. For pengene kan som bekendt kun bruges én gang.